KIG FORBI COCO HOTEL OG NYD LIVE JAZZ I DET LUNE SOMMERVEJR!

I samarbejde med Jazzkollektivet har vi inviteret fem jazz artister til Coco Hotel for at indhylle gårdhaven i smukke tunes med deres individuelle jazz genre. Se hele programmet herunder:

-

Søndag 26. juni kl. 12-15
La Vie En Rose La Vie En Rose hylder bl.a. det smukke repertoire af franske Chansons. Med en jazzet vinkel fortolkes sange om kærlighed, poesi og livets skønhed - lad dig forføre af det frankofile repertoire og drøm dig væk til romantiske Paris!

Tirsdag 28. juni kl 15-18
Ella Fitzgerald Tribute Ella Fitzgerald – også kendt som Queen of Jazz – var en ikonisk amerikansk jazzsangerinde kendt for sin smukke, rene og teknisk overlegne vokal – og selvfølgelig hendes ’scat-singing’. Læn dig godt tilbage og nyd at Jazzkollektivet fortolker hendes store bagkatalog af jazzstandarder som f.eks. ’Dream A Little Dream Of Me’ og ’Cheek to Cheek’.

Torsdag 30. juni kl 15-18
Summertime Denne koncert er spækket med lun og luftig sommerjazz – alt fra velkendte jazzstandarder som George Gershwin's ’Summertime’ over i Louis Armstrong's “What a Wonderful World” vil ramme dine øregange med trompetens sprøde og støvede klang.

Søndag d. 3. juli kl. 12-15
Monica Zetterlund Glæd dig til at høre hits som ”Monicas Vals” og ”Sakta Vi Gå Genom Stan”. Repertoiret har udgangspunkt i Monica Zetterlunds store internationale gennembrud, da hun indspillede albummet ”Waltz For Debby” (1964) med den verdenskendte amerikanske pianist Bill Evans og dennes trio.

Mandag d. 4. juli kl 15-18
Cool Bossa Nova Bossa Nova er lyden af smukke, brede brasilianske strande – og en skyfri himmel! Den spanske guitar blander sig med den luftige sax – og sender dig på en mental rejse til Ipanema Beach i Rio de Janeiro med udødelige hits som “Girl From Ipanema” og “Desafinado”.

-

Du kan booke borde på Café Coco eller bare kigge forbi!