Mødefaciliteter
Leder du efter et sted at holde møde eller konference, har vi gode muligheder for dette.
Vores hyggelige Café Coco tilbyder ideelle omgivelser til kaffe- og frokostmøder i flotte og uformelle rammer.
Ønsker du et privat mødelokale med plads til op til 22 siddende gæster, tilbyder vi et smukt lokale på restaurant Delphine, der ligger lige overfor hotellet. Der er WiFi, projektor, lærred og whiteboard til rådighed, og booking af mødelokalet inkluderer vand, kaffe og let forplejning. God morgenmad, frokost og middag kan inkluderes i mødepakken.
Har du brug for mere formelle rammer eller større lokaler til konferencer og præsentationer, har vi teamet op med Valencia, der også ligger lige overfor hotellet. Her tilbydes alt fra intime mødelokaler til store konferencesale med plads til op til 150 personer - med eller uden forplejning, og alle udstyret med AV udstyr til præsentationer m.m. Mødelokaler på Valencia kan bookes igennem os.
Pakkeløsninger
Vi tilbyder pakker, som kan skræddersys efter dit behov. Kombiner mødet med overnatning på Coco, spis middag på en af Cofocos populære restauranter, der tilbyder alt fra casual dining til topklasse Michelin-anbefalede oplevelser. Kontakt os på booking@cocohotel.dk og få en god pris på møde, overnatning og middag kombineret.
Events
For virksomheder/brands
Har du brug for smukke og indbydende omgivelser til din næste event? På Coco kan du afholde både små og store events, uanset om det er en casual fredagsbar med kollegaerne, eller den helt store virksomheds julefrokost, med efterfølgende overnatning. Vores café og gårdhave kan også danne ramme for en tjekket produkt launch eller en VIP event, imens vores ping pong rum på 5. sal lægger op til en sjov og anderledes event, hvor kun fantasien sætter grænser.
I vores vinbar kan du opleve en privat vinsmagninger med vores dygtige sommelier, og hvis du ønsker at kombinere dit event med en fuld middag, kan vi lave en speciel pakke der inkluderer middag på en af Cofocos restauranter i nærheden.
Vi elsker når der sker noget nyt på Coco, så tøv endelig ikke med at kontakte os med din forespørgsel! Det kan du gøre på booking@cocohotel.dk
For private
Den flotte og hjemlige indretning på Coco Hotel gør det til et oplagt sted at fejre enhver særlig lejlighed. Vores café og gårdhave er ideel til fødselsdagsfejring, babyshower, barnedåb, bryllupsreception, og andre små og større arrangementer, hvor venner og familie samles. Skal du desuden bruge overnatning til dig og dine gæster, sammensætter vi gerne en særlig pakke til en fordelagtig pris.
Vores café og gårdhave er særligt velegnet til et arrangement med drikkevarer og snacks, eller et let, stående måltid. Ønsker du en fuld middag, kan vi tilbyde dette på en af vores restauranter i nærheden.
Vi vil gerne hjælpe med at skabe de perfekte rammer til dit næste arrangement, så kontakt os på booking@cocohotel.dk, så kan vi se hvad vi kan gøre for dig.