Kære gæster,

Vi vil gerne forsikre jer om, at vi følger udviklingen af corona-virussen nøje og efterlever alle retningslinjer fra den danske regering. Vores primære fokus er at sørge for, at I som vores gæster, nuværende som kommende kan føle jer sikre og godt taget hånd om på Coco Hotel. Vi tager alle nødvendige forholdsregler for at opretholde et rent og sikkert miljø på hotellet - både på værelserne og i alle offentlige områder.

Myndigheder: Vi overholder alle sundheds- og sikkerhedsforskrifter udarbejdet af den danske regering, lokale sundhedsmyndigheder og WHO.

Håndhygiejne: Det mest essentielle for at forhindre spredning af corona-virussen er rene hænder. Vi har sat håndsprit frem til alle gæster i offentlige områder og toiletter og har indført regler for personalet ift. hvordan de vasker hænder grundigt og anvender håndsprit kontinuerligt.

Rengøring: Vi har tilføjet omfattende rengøringsprotokoller med desinfektionsmidler i alle værelser og offentlige områder.

Personale: Alt personale er blevet instrueret i korrekt håndhygiejne og har modtaget oplysninger om, hvordan man håndterer gæster på den mest hensynsfulde og sikre måde. Endvidere har al personale modtaget og vil fortsat modtage instrukser i, hvordan de skal handle, hvis en person bliver syg på hotellet, for at sikre at ingen gæster eller personalet risikerer at blive smittet, hvad enten det drejer sig om forkølelse, influenza eller coronavirus.

Offentlige områder: Gæster samt besøgende er velkommen til at benytte caféen samt offentlige områder på hotellet, men udviddede sikkerhedsforanstaltninger gælder. Vi opfordrer alle gæster til at spritte hænderne af ved ankomst og har sat café og gårdhave op med god afstand imellem borde. Personalet spritter borde af efter hver gæsts afgang samt alle berøringsflader. Personalet er desuden instrueret i at sikre at alle gæster overholder de gældende retningslinjer for sikkert ophold i café og andre offentlige områder.

Værelser: Alle soveværelser gennemgår omfattende rengøring med desinfektionsmiddel, og rengøringspersonalet er instrueret i at tage ekstra forholdsregler.

Vi forsikrer dig om, at vi gør alt, hvad vi kan, for din sikkerhed og velfærd.

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Med venlig hilsen

Coco Hotel